onsdag den 2. april 2014

My style #2

Inde i mit hoved "shopper" jeg videre (drømme drømme drømme) - der er slet ikke plads i mit skab ;-)


Billede 1
Jakke fra Edith og Ella 
Kjole fra H&M
Briller fra Foof
Taske fra Modcloth
Broche fra Tatty Divine


Billede 2
Kjole fra Edith og Ella
Taske og Jakke fra Zara
Briller fra Foof
Sandaler fra Gidigio
Broche fra Etsy


fredag den 14. marts 2014

15 år senere…..

Lige der midt i solen sad vi.
På hendes terrasse i de seje havemøbler, der emmer af sejheds retro, og som jeg er grøn af misundelse over.

Vi drak latte fra pæne krus, og i barnevognen ved siden af mig sad hendes yngste søn - min aller yngste kammerat.

Barnevognen har været mine børns - de er vokset fra den.

Vi kendte også hinanden inden vi startede i folkeskole sammen, og senere fulgtes på gymnasiet - aldrig som slyngveninder eller lign., men som nogen der alligevel delte en historie.

Efter gymnasiet skiltes vores veje, lige indtil alle tilfældigheder gjorde at min lille familie, flyttede ind i et rækkehus en spytklat fra hende og hendes familie.

Ingen af os forstår helt hvor tiden og alle årene er blevet af.

Vi forstår ikke helt det billede vi hver især har af hinanden fra den gang vi var børn og teenagere.
Vi har ihvertfald svært ved helt at genkende os selv i det den anden husker.
Og DET er uendeligt livsbekræftende!

Vi sad der og grinede af platheder og genkendeligheder, alt imens amning og snak om mr skanninger en gang imellem forstyrrede.

Vi snakkede om den gang hvor hun hjalp til ved jubilæumsfesterne på vores gymnasium, og tænkte at dem der fejrede 15 års jubilæum var klar til pension!

Da vi talte efter fik jeg kuldegysninger!

Det er 15 år siden vi fik hue på, nu til sommer!!!

15 år!

Godt vi har hinanden lige om hjørnet til at huske hinanden på, man sagtens kan være ung, smart og hip, selvom man både har hus, børn, mand, banklån, smarte havemøbler, terrasse og lidt slap hud efter flere fødsler!

Og lige der i solen gik det op for mig præcist, hvor meget en fælles historie egentlig betyder - og hvor glad jeg er for, vi netop landede en spytklat og lidt mere fra hende og hendes lille familie.

Helt som den gang vi havde samme alder som (nogle af) vores børn har nu!

Billede lånt her





torsdag den 13. marts 2014

My style

Når man nu ikke har en rig onkel i Amerika, held i spil eller et job der giver plus på kontoen, er det godt drømme er helt gratis.

Jeg ELSKER tøj og ELSKER at shoppe, også selvom det "kun" er i fantasien.

Jeg synes det er rigtig inspirerede at surfe rundt på især udenlandske hjemmesider og plukke præcist de ting ud som passer til min stil - eller ihvertfald den stil jeg har oppe i mit hoved ;-)

Især to steder finder jeg mange ting - det ene sted er hos Modcloth og hos Etsy - og herigennem åbner der sig en helt ny verden af fantastiske brands.

Jeg bruger bl.a. instagram som opslagstavle for tøj collager - måske du også kan finde lidt inspiration gennem mine fund :-)




Billede 1.
Net og broche fundet hos Etsy
Sko og tørklæde fundet hos modcloth.
Kjolen er fra Edith og Ella


Billede 2.
Alt fundet hos modcloth.



Billede 3.
Net og broche fundet hos Etsy
Resten fundet hos Modcloth

Husk hvis du shopper I USA risikerer du at skulle betale told på dine varer, udover fragten.

God fornøjelse :-)

lørdag den 8. marts 2014

Poppins popper op!

Så når man ser min header her på bloggen, tænker man så:
  1. den her blog handler om alt det glade?
  2. den her blog handler om bolig indretning?
  3. den her blog handler om kreativitet?
  4. den har blog handler om kager?
  5. eller denne her blog handler om noget helt andet, og har en seriøs identitetskrise?
Sagen er den at jeg har skrive kriller i alle mine ti små tykke fingre. 
De vil gerne danse hen over tasterne og øse ud af alle de finurlige tanker der popper op i mit hoved hver evige eneste dag. 
De vil gerne dele de store og fantastisk ting, men de vil også gerne skrive om det knap så gode med en ydmyg distanceret facade på. 

Det med at være "hemmelig" blogger er ikke noget for mig, for uanset hvad, vil der være nogen man kender der læser med og tolker det skrevne ud fra sine egne øjne eller udfra de sko vedkommende lige har på den dag. 

Og hey - udfra det bliver den knapt så hemmelige blogger også dømt og stemplet. 

Sure thing - jeg har haft et stort behov for at bruge tid på at få mine tanker skrevet ned på min blog, for det er sådan jeg reflektere bedst - når jeg vender vrangen ud på mig selv, for at samle de små stykker op og sætte dem sammen til et meget større puslespil.

Det har bragt helt utroligt mange gode ting med sig og et par enkelte lærerige episoder også. 

Men en ting de lærerrige episoder ikke har taget fra mig, er lysten til at skrive.

Og ved du hvad - hvis du ikke kan lide lugten i bagerriet, står det dig frit for ikke at vende tilbage!

Poppins er tilbage med nye spidse støvletter og en helt ny paraply (- og forhåbentlig også snart et nyt blog design.)

Vi skrives ved - og jeg glæder mig :-)






torsdag den 13. februar 2014

Ko i kassen

Jeg har tit rigtig svært ved at finde ud af hvad jeg skal give V med i sin eftermiddags madpakke til børnehaven. 

Det bliver ikke nemmere af at han er meget selektiv i forhold til hvad han spiser. 
Han er egentlig ikke kræsen, men han spiser ikke ret meget og det har han aldrig gjort.

Det er vigtigt for mig det han skal have med i børnehave er noget han godt kan lide og som er nemt for ham at gå til, for hvis det tager for lang tid at vælge/pakke ud taber han interessen.

Og tro mig næsten alt mellem himmel og jord er afprøvet - men nu er vi vendt tilbage til det sikre - frugt/grøntsager og en rugbrødsbolle med leverpostej og rødbede - det ryger som regel ned. 

Jeg har tit forsøgt at give ham en lille "snack" med også, men næsten hver gang har han den med hjem igen. 

Han har haft de traditionelle cheez dippers med (ostepinde som han kalder dem), men det har ikke været med min gode vilje, da der jo som bekendt ikke er meget næring i dem, men helt ærlig - hvor "spelt-frelst" agtig skal/kan man rende rundt og være (hele tiden) på sit barns vejne?

Nå men altså…….

Jeg blev gjort opmærksom på at der nu er kommet et fuldkorns alternativ til ostepindene og i samme ombærning spurgt om det var noget vores unger havde lyst til at teste. 

Og ja det ville vi gerne. 

V synes det var fedt han måtte få ostekiks med i børnehave flere dage i træk - og han spiste dem også de første par dage, men tabte desværre interessen for dem, som for så meget andet før dem. Men så længe det varede havde jeg god (bedre) samvittighed over at give ham dem med, når nu de er med fuldkorns kiks. 

Hans lillesøster er stik modsat ham og kunne spise ostekiks morgen, middag og aften, hvis hun fik lov - men hun har også generelt en rigtig god appetit ;-)

Jeg synes det er rart at der kommer fuldkorns alternativer til børnenes madpakker og eftermiddags snacks og at flere har fokus på det.

Chee dippers er nemme at have med at gøre, de er nemme at have med på tur og ungerne kan som regel selv åbne dem - at de er kommet med fuldkorn, tror jeg ikke får mig til at købe dem oftere end før, men jeg er som sagt rigtig glad for tanken om at man kan vælge et fuldkorns alternativ. 




- Dette er et sponsoreret indlæg. Vi har modtaget produktet gratis for at teste det. 
Meninger og holdninger er helt mine egne. 

torsdag den 23. januar 2014

Retardo sprællemand

Hånden på hjertet - jeg har aldrig været ret elegant når det kommer til sport.
Ord som boldmongol og retardo løber vil passe så udemærket på mig, MEN det har ikke forhindret mig i at komme igen og igen til det fitness center jeg har omtalt tidligere.

Og der sker sq noget - jeg kan mere og mere, og det går hurtigere, med små intervaller, men fremskridtene er der og jeg er SÅ så SÅ stolt over mig selv.

Efter nytår har min ryg fået det værre og værre (har døjet med smerter i lænden de sidste 5-6 år), men det fede er, at smerterne ikke rigtigt kan mærkes når jeg træner, så det fortsætter jeg med så længe min fysioterapeut siger god for det.

Af en eller anden årsag er 3 km blevet det jeg jagter, hvad enten det gælder løb på løbebånd eller sprællemand på cross traineren - og da de 3 km i streg - uden pauser var nået på begge maskiner, blev målet nærmest fra den ene dag til den anden at nå 3 km på under 20 min - på begge maskiner - altså ikke 6 km i alt, men 3 km på 20 min på hver af maskinerne (skal jo helst ikke falde om indhyllet i sved og umoderne træningstøj), og det har jeg så i bedste kondimotioniststil arbejdet mig hen imod de sidste par uger.

Løbet volder mig lidt problemer i forhold til ryggen p.t. (IKKE det faktum at jeg ligner Pheobe fra Friends når jeg prøver at løbe), så er "kun" nået til 3 km på 20, 39 min - Yes Pheobe aka. mig spæner derudaf på det stakkels løbebånd, og jeg er ret sikker på det er til stor morskab for resten af de træningsramte tilstede - det er herligt er det. Og nå ja - når man pludselig bestemmer sig for at ville løbe for første gang i sit liv, så er det vel næsten karma at blive ramt af skinnebensbetændelse, så det tager jeg med i stiv arm (avavavavavavavavavavav)!

Så er det godt der også er noget der hedder cross trainer, der ikke er helt så hård ved benene, og som ryggen so far godt kan holde til - og den har jeg kastet mig over.

Jeg har lagt al' stolthed fra mig og pisker derudaf som en retarderet sprællemand på den maskine, og vi er faktisk blevet ret gode venner, den og mig.

Sveden hagler af mig og mit åndedræt lyder sikkert som en blæsebælg på overarbejde, men jeg er VILD med den følelse det giver i kroppen og roen i hovedet.
I tirsdags nåede jeg den magiske tid 19,12 min og gudhjælpemig om ikke jeg, idag torsdag, kom UNDER 19 minutter - 18,35 min - WIIIIIIIIIFUCKINGHUUUUUUUUUU.

Jeg er stolt af mig selv og næsten helt lige glad med hvor fjollet jeg ser ud når jeg kæmper mine små interne kampe - endda også når træningscenteret er fyldt med 20 årige sylfider med lyst hår, faste baller og moderne træningsgear, der kan træne en hel time uden at se ud som om de har anstrengt sig.

#JEGKANJEGVILJEGGØRDET!
 

fredag den 10. januar 2014

Nu med nøglehulsmærket

Den nye sunde livsstil passer mig rigtig godt.
Jeg kan ikke undvære min daglige træning og jeg spiser nogenlunde sundt, og har længe slet ikke overvejet junkfood, men da jeg blev spurgt om jeg ville teste Mc Donald's nye nøglehuls mærkede menuer, kunne jeg alligevel ikke styre min nysgerrighed. 

Der skal jo alligevel noget til for at få sådan et mærke.
Og så hos McD........
Det måtte prøves.

Så igår hentede vi mad til hele familien på den gyldne måge. 

Jeg fik den nye burger lavet på "grovbolle med grillet kylling, salat og julienne-skårne rodfrugter,  rødbederelish og en smule mayonnaise" som McD selv beskriver den. 

Og manden min fik en "fuldkorns wrap med grillet kylling"

Til begge menuer hører der guldrødder med til. 


Og hvordan smagte de så?
Wrappen smagte faktisk ok. Kyllingen var saftig og baconen var sprød, men der var stort set ingen salat eller grøntsager i, men tilgengæld var der masser af karrydressing i (?!?!) hvilket i mit hoved ikke giver mening når den nu skulle være et sundt alternativ.


Burgerne var en noget skuffende oplevelse. Kødet var sejt og bollen var så tør at den næsten smuldrede. Salaten var helt ligesom den plejer at være i en burger fra McD, og for at være hele ærlig så havde jeg svært ved at se alle de julienne skårne rodfrugter som der var reklameret med. Det var en skuffende oplevelse, og jeg forstår ikke helt, hvorfor man ikke har udviklet produktet med større omhu i forhold til oplevelsen af at den skal være sund.

Det gælder faktisk for begge produkter.



Til gengæld synes jeg det er SUPER fedt at McDonalds som den første landsdækkende restaurantkæde får noget på menuen der er nøglehulsmærket. Det er rigtig rart at man som forbruger kan vælge et sundere alternativ til den "normale" fastfood, og det gør måske "synden" lidt mindre når man trænger til et nemt og hurtigt måltid.

Foruden de to anmeldte menuer kan man nu også få havregrød med æbler og rosiner til morgenmaden.

Men helt ærligt........
Næste gang jeg skal på McDonalds bliver det efter en af de gode gamle burgere med fritter til ;-)
Skal der være fest så lad der være fest.


Dette er et sponsoreret indlæg. Meninger og holdninger er helt mine egne. 
Jeg fik maden gratis for at anmelde den.