Hjem til Amager og retur

Igår var jeg på lynvisit i Kbh.

Jeg blev hentet af min smukke veninde og vi startede med at køre ud til Amager, hvor jeg boede i 3 år.
Mmmmmhhhh Amager - kan godt lide at sige det.

Det er så underligt at komme tilbage dertil, for det hele ligger der jo stadig og det hele er jo næsten som det var da vi flyttede - men alligevel er det underligt - for det virker som om det er en hel anden verden på en måde.

Men det er det ikke - det er et sted fyldt med minder.
Et sted fyldt med minder om kærlighed, håb, venskab, bryllup, det første barn og SÅ meget mere.
3 år der om nogen har sat seriøse fodspor i mit liv. De vigtigste faktisk.

Tænk hvis jeg ikke havde forladt Århus til fordel for kærligheden til ham der nu er far til mine børn - så ville jeg aldrig have vidst hvor meget fantastisk "mit" Amager rummer. Hvor mange dejlige mennesker der bor og lever der.

Lorteøen - kald den hvad du vil - ligger bare der og er dejlig, og for mig rummer den KÆRLIGHED.
Hvem ved - måske lærer mine børn den engang at kende lige som M og jeg gjorde.

Og som jeg sidder her i provinsen og skriver om følelsen af at være tilbage derovre for en kort bemærkning giver det mig helt sommerfugle i maven.

Det er sq rart.

Billede lånt her

Et vigtigt mærke

Endnu et lille skridt på vejen er taget.

Nu er min familie og min kreativitet med mig hele tiden - de og det vigtigste i mit liv.

Tattoveringen sidder på venstre underarm - i samme side som mit hjerte.

Shit hvor gjorde det ondt ;-)

En ny rejse tager sin begyndelse

Jeg har lyst til at skrive en hel masse og bare fortælle løs - om alt det der sker og om alt det der skal til at ske. Men på en og samme tid som jeg er klar til at fortælle om det, er der alligevel en lille stemme inde i mit hoved som visker "tavshed er guld" og så bliver det bare ved tanken om at få det hele ned op skrift.

Jeg er i gang med en større proces mht. mig selv. Både inden i, men også uden på.
Jeg har taget nogle ret store beslutninger, og jeg håber jeg kan leve op til dem og gøre mig selv stolt.
Jeg vil gerne være stolt af mig.
Bare lidt - for noget jeg kan gøre for mig selv.
Ved at gøre noget for mig - gør jeg forhåbentlig også noget for min familie på sigt.

Det hele er en stor rodebutik lige nu.
Jeg prøver at abstrahere fra at tingene ikke sker fra den ene dag til den anden og prøver at acceptere jeg skal kæmpe og være stærk og have viljestyrke på en helt anden måde end jeg har haft før.

Det hele er et led i noget af det som jeg har skrevet om før. Noget om at jeg VIL være glad og have det godt. Jeg vil lære det og jeg vil finde ud af mere om mig selv undervejs.

Jeg har åbnet pandoras æske......
Prøver at lukke gamle ting ud og kun beholde det gode og håbet derinde.

Jeg vil så gerne blive bedre til at acceptere og lade være med at spilde så meget tid på at overanalysere. Tro på mig selv og være den som mange tilsyneladende tror jeg er.

Jeg er sq da god nok som jeg er (er jeg ik?)!
Men lidt justeringer skader ikke - de kan forhåbentlig kun gøre det hele lidt bedre.
Og vejen derhen gør mig forhåbentlig klogere - tja måske når jeg aldrig helt derhen, og måske er det heller ikke meningen.

Nu tager jeg de første skridt - og hvem ved, måske har du lyst til at følge med i lidt af min rejse?

Gramsende svigermor

Egentlig har det hele tiden været planen vi skulle til Fyn og besøge svigerforældre i denne weekend, men meningen var så også at M og jeg skulle køre på endagstur til Kbh imorgen, og at ungerne skulle passes hos farmor og farfar. Meningen var nemlig (ihvertfald i mit hoved jeg skulle have haft min næste tatovering imorgen lørdag, men finanserne er små og jeg måtte træffe den (alt for) voksne beslutning der hedder "spardogopkvinde" og må nu vente en lille rum tid endnu (det huer mig på INGEN måde).
Så nu er vi altså "bare" taget til Fyn. M og jeg tager på lopperov imorgen i stedet - max ringe trøst!
Nå men det var egentlig slet ikke det jeg ville skrive om - jeg ville skrive om at jeg for ca 10 minutter siden var ved at få noget nær det største chok ever.
Ungerne skulle puttes og det vil farmor så gerne være med til. Når vi sover her ligger vi (ungerne, M og jeg) i den samme seng og sover, så putte ritualet blev idag sådan at farmor lå yderst i sengen, så villum, så mig og inderst Nanna. Jeg må have faldet i søvn et kort øjeblik, for jeg vågner ihvertfald ved at noget kilder mig på balden! I min lettere søvnomtågede tilstand er jeg sikker på at det er min søn, der ligger og stryger sine fødder over mig, lige indtil det går op for mig at det er min SVIGERMOR der ligger og kilder mig på balden. Inde i mit hoved giver det så absolut ingen mening lige i sekundet, men er dog nu sikker på hun troede det var min søn hun lå og aede! Ik - skal vi ik bare sige det, for andre scenarier giver mig en smule gåsehud!

Nu sidder vi i stuen - hæ - skal jeg mon fortælle hende det var min balde hun nussede?

I don't Think so ;-)


- Posted using BlogPress from my iPhone

Sy sy sy

Der er jo nærmest gået syblog i den her hos mig. 

Jeg syer og syer, og Nanna har nu allerede alt for mange kjoler til at kunne nå at bruge dem alle, så nu er jeg begyndt at sy til andres små piger også :-)

Det er rigtig god øvelse, og jeg nyder når det lykkedes.

Og minsanten om ikke også de fleste syninger nu bliver lige.

Jo Jo - øvelse gør skam mester (eller noget) her hos mig.

Jeg er vild med kraver i øjeblikket, så dem kommer der helt sikkert flere af. 

Der mangler lige et par knapper og lynlås i begge kjoler før de er helt færdige. 

 Den blå er til Nanna - den kommer til at stå godt til hendes smukke blå øjne.

Citrus kjolen er til en lille pige jeg endnu ikke har mødt, men som kommer på besøg sammen med sine forældre i næste weekend. Jeg håber den falder i hendes smag. 

Skulle jeg mon driste mig til at sy et par stykker og prøve om de kan sælges på loppemarked?

.........

Gid jeg kunne finde ud af det.

Billede lånt her

Dejlig lørdag aften til dig derude.

Se hvad jeg kan

Jeg er ikke ret god til at holde fokus på noget ret lang tid ad gangen.

Nogen (inkl. mig selv) vil sikkert påstå jeg er temmelig restløs - og de har ret. 

Der skal ske noget og jeg skal være i gang med noget - og min interesse kredser altid/som regel omkring noget krea-et-eller-andet - for tiden mest syning både på maskine og så min seneste besættelse: Korssting. 

Af alle ting i hele verden jeg skulle få interesse for, er korssting nok det sidste jeg troede jeg kunne koncentrere mig om. Men det kommer i et helt andet indlæg en dag. 

Lige i denne uge har jeg siddet rigtig meget ved min symaskine og øvet mig i at sy kjoler til Nanna, og bluser til Villum. Og de er skisme blevet hæderlige synes jeg. Jeg har da tænkt mig at sende Nanna i vuggestue i kreationerne når det lige bliver lidt varmere. 

Har helt tjek på nederdelene (der er skisme nogen der bestiller dem hos mig), og de bliver så fine synes jeg, så nu skal jeg have styr på kjolerne. 

De har charme med alt deres sytrådsslinger!

Der skal prøves lidt forskelligt af, og jeg har endnu ikke helt fundet et mønster jeg bedst kan lide.
P.t. kan jeg bedst lide det uden ærmer, men jeg SKAL lære også at lave pæne ærmer, så det øver jeg mig på nu.

Fortsat god lørdag aften derude.